Visionen for vores kirke


Frikirkens fundament:
Vi tror, at vi som menighed er en del af den kirke, som er grundlagt af Jesus Kristus, og opretholdes af ham. Vi tror at menigheden eksisterer, fordi Gud er nådig og kærlig, og vi ønsker at samme værdier skal præge menighedens liv. Vi ønsker endvidere at bringe værdierne videre lokalt, nationalt og internationalt.

Frikirkens fællesskab:
Vi vil gerne være troværdige og være en kærlighedens base, hvor vi arbejder på hinandens glæde. Vi indånder Guds nåde, og vi ønsker at udånde hans kærlighed og tilgivelse. Vi ønsker, at være et fællesskab med frihed, frimodighed og med plads til de individuelle evner gennem hvilke fællesskabet ophøjer Jesus.

Derfor ønsker vi:
At sætte Guds ord i centrum i menighedens liv. At vi som menighed arbejder på, at den enkelte må høre Guds ord, og handle efter det. At alle giver til fællesskabet menneskeligt og økonomisk. At være orienteret mod menneskers behov. At være et fællesskab der er i forventning til Guds indgriben. At formidle Guds kærlighed, Guds glæde, Guds plan, Guds mål og lede den enkelte til en personlig tro på Jesus Kristus som frelser. At mennesker må vokse til større åndelig modenhed, og at de må gøre fyldest i deres tjeneste. At være dynamisk i forhold til udviklingen i samfundet, så vi målretter vores arbejde efter de behov, der opstår.


Overskrift


Frikirken i Sorø, Frederiksvej 18, 4180 Sorø | info@frikirken-soroe.dk